Et proteinstof i blodet, som kan måles I en blodprøve.

Mange neuroendokrine svulster udskiller Chromogranin A, og derfor anvendes det som en grov markør for hvordan sygdommen udvikler sig. Mange andre tilstande har dog også indvirkning på Chromogranin A -niveauet i blodet som f.eks. brug af mavesyrehæmmende medicin (protonpumpehæmmere), visse lever- og nyresygdomme eller diarré af anden årsag. Chromogranin A anvendes derfor ikke som en selvstændig indikator på NET-sygdom eller på sygdomsudvikling, men vurderes sammen med skanninger og symptomer hos den enkelte patient.

Et nedbrydningsprodukt af hormonet serotonin, som kan måles i en blodprøve.

5HIAA er en forkortelse for 5-hydroindolacetat, som er et nedbrydningsprodukt af serotonin (hormon som findes bl.a. i tyndtarmsceller). Måling af 5-HIAA anvendes til at diagnosticere serotonin-producerende neuroendokrine svulster i tyndtarmen og til at følge effekt af behandling og sygdomsudvikling.

Visse fødevarer indeholder også serotonin og derfor skal man undgå følgende i et døgn før blodprøvetagning: bananer, blommer, ananas, kiwi, tomater, avocado, auberginer, valnødder, chokolade, skimmeloste og rødvin.

Et udtryk for hvor stor en andel af svulstcellerne som er i gang med at dele sig i et defineret udsnit af en vævsprøve.

Et højt KI67-index betyder at der er en stor andel af cellerne i svulsten som er i gang med at dele sig. Det betyder at svulsten vokser hurtigere end en svulst med et lavt KI67-index. KI67 indekset går fra <2% -100%. Lægerne bruger denne viden om svulsten til at vurdere, hvilken behandling der sandsynligvis har bedst effekt på en svulst af en given type. Det er læger med speciale i patologi, som undersøger vævsprøver eller svulster fjernet ved operationer. Sammen med mange andre oplysninger om celletype og særlige kendetegn bestemmer de også KI67-index ved at tælle celledelinger. De angiver herefter hvor mange % af cellerne, som er i gang med at dele sig – også kaldet KI67-indeks. Metoden er i brug internationalt og en integreret del af den måde WHO klassificerer neuroendokrine svulster på.

Anfald af rødme og varme af især ansigt og øverste del af brystet. Udløses af at hormonproducerende svulster frigiver serotonin som til blodbanen.

Serotoninproducerende neuroendokrine svulster i tyndtarmen og deres dattersvulster (metastaser) kan frigive hormonet til blodbanen og give anledning til carcinoid syndrom. Syndromet er karakteriseret ved anfald af flushing og diarre. Det er cirka en tredjedel af patienter med denne type svulster som udvikler carcinoid syndrom. Anfaldene varierer i hyppighed og varighed fra patient til patient. Anfaldene forebygges og behandles med månedlige indsprøjtninger med medicin af typen somatostatinanaloger. Forud for operationer, biopsitagning og lignende invasive procedurer skal man på hospitalet forebygge en stor udflydning af hormon og dermed symptomer ved at give en indsprøjtning med en hurtigtvirkende somatostatinanalog.

En forkortelse for NeuroEndokrine Neoplasmer. NEN er en overordnet betegnelse for neuroendokrine svulster og kan underdeles i NET og NEC- svulster. Se venligst nedenfor.

En forkortelse for NeuroEndokrine Tumorer. NET er en betegnelse for svulster med kræftceller som har stor lighed med det normale neuroendokrine væv, som svulsten udgår fra. De kaldes også veldifferentierede celler.

NET-svulster klassificeres i tre typer G1, G2 og G3 efter hvor stor en andel af celler som er i delingsfase, når svulsten undersøges på patologiafdelingen. Celledelingen beskrives af det såkaldte KI67 indeks. Jo færre celledelinger jo lavere KI67-indeks og jo langsommere vokser svulsten. Svulster af typen G1 vokser langsomst (WHO-klassifikation).

En forkortelse for NeuroEndokrine Carcinomer. NEC er en betegnelse for svulster med kræftceller som har ringe lighed med det normale neuroendokrine væv, som svulsten udgår fra. De kaldes også lavt differentierede celler.

NEC-svulster beskrives som andre neuroendokrine svulster bl.a. ved hvor stor en andel af celler som er i delingsfase, når svulsten undersøges på patologiafdelingen. Andelen af celledelinger angives med det såkaldte KI67 indeks. Jo flere celledelinger jo højere KI67-indeks. NEC-svulster klassificeres i WHO klassifikationen som G3 svulster med KI67 indeks over 20%. Svulsterne har oftest mistet egenskaber som f.eks. evnen til at danne hormoner fordi de vokser relativt hurtigt.

En forkortelse for Peptid Receptor Radionuklid behandling. Strålebehandling som gives målrettet mod de neuroendokrine kræftceller. Kaldes også for DOTATATE-behandling eller radionuklid behandling.

Mange neuroendokrine svulstceller har særlige receptorer på celleoverfladen som f.eks. lægemidler (somatostatinanaloger) kan binde sig til. Det udnytter man ved at koble en radioaktiv strålekilde (f.eks lutetium) til et lægemiddel som så vil sidde på celleoverfladen og bestråle cellen til den tager skade og dør. På den måde minimeres risikoen for at beskadige raske celler med bestråling og dermed er der få bivirkninger og senfølger af denne form for strålebehandling. Behandlingen virker kun hvis svulstcellerne har de unikke receptorer på celleoverfladen.

En vævsprøve fra leveren, som tages med en nål gennem huden og ind i leveren.

Leverbiopsi fra en svulst i leveren vil oftest foregå samtidig med en ultralydsscanning, så man er sikker på at tage vævsprøven på det sted, hvor der er svulstvæv. Vævsprøven sendes til analyse på en patologi afdeling, som beskriver hvilke celler der er i prøven og deres særlige karakteristika som f.eks. celledelingshastighed.

Leverbiopsier anvendes således til at diagnosticere og klassificere NEN-sygdom eller ændringer i svulsters karakteristika.

En scanning med et svagt radioaktivt sporstof, som binder sig til receptorer på neuroendokrine svulstceller i kombination med CT-scanning med anvendelse af røntgenstråler.

PET er en forkortelse for Positron-Emission Tomografi og CT er en forkortelse for Computer Tomografi. PET/CT- scanning er en meget anvendt metode til at lokalisere de steder i kroppen, hvor der vokser svulstvæv. På grund af NET-svulsternes særlige receptorer på celleoverfladen er der udviklet specifikke effektive metoder og svulsterne viser sig som lysende pletter på scanningen. CT-scanningen bidrager med at præcisere den anatomiske placering af svulstvævet.