I denne episode af “Livet med NET” taler vi med NET-sygeplejerske Kristine Andersen om PRRT-behandlingen. Kristine arbejder på NET-ambulatoriet i Afdeling for Nyre- og hormonsygdomme på Rigshospitalet.
PRRT-behandlinger kan også foregå på NET-afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital. Der kan være forskelle i forløbene de tre steder, hvilket lytterne bør være opmærksomme på.
PRRT står for peptid-receptor-radionuklid-terapi og bruges til behandling af neuroendokrine tumorer (NET).
Behandlingen har også andre betegnelser som den mere danske - men ikke så mundrette - Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling). Den kan også være omtalt Dotatate, som er navnet på det konkrete lægemiddel, man anvendte i starten.
Kristine Andersen forklarer i podcasten, hvordan behandlingen målretter sig tumorceller direkte uden at skade det omgivende raske væv. Dette opnås ved at udnytte de receptorer, der findes på overfladen af neuroendokrine tumorceller.
Behandlingen involverer injektion af et radioaktivt lægemiddel, der binder sig præcist til disse receptorer, hvilket muliggør en lokaliseret bestråling af kræftcellerne.
I episoden tales der om linjebehandlinger. En 1. linjebehandling er et lægefagligt udtryk for den behandling, som man vælger først, når der er flere valgmuligheder.
Det er meget få patienter, der påbegynder PRRT som en 1. linjebehandling. PRRT er typisk en mulighed senere i behandlingsforløbet, hvis tidligere terapier ikke længere har den ønskede effekt.
I dag får NET patienterne ofte injektionsbehandling med somatostatinanalog som det første, og så er PRRT næste valg, altså 2. linje, hvis der skal suppleres med noget på et senere tidspunkt.
Andre behandlingsmuligheder kunne være kemoterapi som både intravenøs- og tabletbehandling.
Så på den måde kan NET patienterne i årenes løb komme op på flere forskellige behandlinger, og sundhedspersonalet ved, hvor langt man er kommet i forløbet ved at give behandlingerne tal.
Inden PRRT igangsættes, skal en række kriterier verificeres gennem scanninger og blodprøver.
En PET-CT-scanning identificerer, om de nødvendige receptorer er til stede på tumorcellerne.
Derudover kræves en god nyrefunktion og stabile blodværdier.
På Rigshospitalet, hvor Kristine Andersen er tilknyttet, foregår behandlingen med indlæggelse samme dag som behandlingen og efterfølgende isolation på sengeafsnittet til næste dag for at minimere strålerisikoen på omgivelserne.
Dagen efter behandlingen udskrives patienten. I de følgende 7 dage skal patienten holde 1-2 meters afstand til børn, unge og gravide.
Patienten får typisk fire behandlinger med otte til ti ugers mellemrum.
Hele processen strækker sig over seks-syv måneder, hvor patienternes helbred og sygdomsudvikling nøje overvåges gennem regelmæssige tests og evalueringer.
For langt de fleste viser behandlingen sig at være effektiv ved at bremse sygdommens udvikling.
Bivirkninger er ofte milde og kan inkludere midlertidig træthed eller kvalme.
Hvis man har spørgsmål eller bekymringer om PRRT, råder Kristine til, at man spørger sundhedspersonalet eller opsøge erfaringer fra andre patienter, der har været gennem processen - som for eksempel i patientforeningen Netpa.
Læs mere om PRRT-behandlingen her:
Behandling af neuroendokrine tumorer (NET) | Kræftens Bekæmpelse
Se også vores video ‘Hvordan behandler man neuroendokrine tumorer (NET)’, hvor en læge forklarer om PRRT-behandlingen: