Viden om NET
Livet med NET
Nyheder
Arrangementer
Om Netpa
Bliv medlem
  1. Forside
  2. Arrangementer
  3. NET-dagen

NET-dagen

Hvert år afholder Netpa et større arrangement på den internationale NET-dag 10. november.

Om NET-dagen

NET-dagen d. 10. november holdes over hele verden for at skabe opmærksomhed om NET, der ofte fejldiagnosticeres. Det skyldes, at NET ikke findes i ét organ, og at den har diffuse symptomer. De udfordringer, det indebærer, er de samme for alle patienter. På NET-dagen holder Netpa i Danmark hvert år en konference om NET efterfulgt af generalforsamling. 

Netpa er medlem af den internationale paraplyorganisation INCA, der repræsenterer 33 patient- og forskningsgrupper fra hele verden. INCA har siden 10. november 2010 ført kampagner for NET-dagen over hele verden for at formidle korrekt information om forskning og erfaringer.

NET og zebraer

"Når du hører hovslag, tænk da hest og ikke zebra"

Dette klassiske mundheld er brugt overfor medicinstuderende langt tilbage i tiden, ikke bare i USA, hvor det opstod, men internationalt. Det refererer populært sagt til, at hvis nogen hoster, er det nok fordi han lider af halsbetændelse og ikke af tuberkulose, altså antag først det mest sandsynlige fremfor en mere eksotisk diagnose. I lægeverdenen er zebra en fællesbetegnelse for sjældne diagnoser.

"Tænk zebra"

Men lige præcis for NET-patienter vil det være at foretrække, at lægen faktisk tænker zebra og ikke hest på et meget tidligere tidspunkt, end det typisk sker. Nogle af grundene til de forsinkede diagnoser er, at symptomerne på NET kan være diffuse, og at sygdommen er usædvanlig.

En omvendt fortolkning af det gamle mundheld har ført til mottoet på den internationale NET-dags hjemmeside netcancerday.org: Think zebra - if you don't suspect it, you can't detect it, dvs. Tænk zebra - hvis du ikke mistænker sygdommen, kan du ikke opdage den.

Ikke to tilfælde er ens

En anden grund til sammenligningen mellem NET-patienter og zebraer er, at alle zebraer har et unikt mønster svarende til, at alle tilfælde af NET er forskellige.

Videoer fra tidligere NET-dage

2024

NET i Danmark samt bivirkninger, forekomst og diagnostik

Oplæg ved Ulrich Knigge, Rigshospitalet

1/3

Kirurgi, lokal behandling og systemisk behandling

Oplæg ved Claes Pietersen, Odense Universitetshospital

2/3

Hvilke svar giver de forskellige typer af scanninger?

Oplæg ved Esben Carlsen, Rigshospitalet

3/3

Præsentationer fra tidligere NET-dage

NET-dagen d. 10. november 2023 blev afholdt på Golfhotel Viborg.

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Præsentation af de tre film om diagnosticering, behandling og livet med NET efterfulgt af kort uddybning 
    v/ overlæge Mikkel Andreassen, Rigshospitalet og Gitte Damm, Aarhus Universitets Hospital
  • Diarré: Symptom, senfølge eller bivirkning? 
    v/ overlæge Gitte Aarøe Dam, Aarhus.
  • Hverdagen med NET: Ernæring – hvordan kan jeg gøre en forskel? 
    v/ klinisk diætist Mette Borre, Aarhus 

NET-dagen d. 10. november 2022 blev afholdt på Glostrup Park Hotel i Middelfart.

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Generelt om NET og diagnosticering af NET-sygdom
    v/ overlæge Ulrich Knigge, Rigshospitalet
  • Behandling af NET og opfølgning på sygdomsudvikling 
    v/ overlæge Benedicte Wilson, Odense Universitetshospital
  • Måling af chromogranin A – hvad kan det?
    v/ overlæge, Mikkel Andreassen, Rigshospitalet
  • Aktuel forskning: Pancreas NET 
    v/ overlæge Gitte Dam, Aarhus Universitetshospital
  • Aktuel forskning: Fortsat målrettet scanning ved NET 
    v/ læge Mathias Loft

NET-dagen d. 10. november 2021 blev afholdt på Comwell Hotel i Middelfart.

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Hvad er Neuroendokrine tumorer?
    v/ overlæge Ulrich Knigge, Rigshospitalet
  • Udredning og kirurgi 
    v/ afdelingslæge, Gitte Dam, Aarhus Universitetshospital
  • Behandling af Neuroendokrine tumorer
    v/ overlæge, Mikkel Andreassen, Rigshospitalet
  • Hvad ved vi om COVID-19 og betydningen for NET-behandling? 
    v/ overlæge Ulrich Knigge, Rigshospitalet
  • Aktuel forskning: Individuel tilrettelæggelse af PRRT-behandling 
    v/ overlæge, Anne Arveschoug, Nuklearmedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital
  • Betydning af fysisk aktivitet
    v/ fysioterapeut, Tina Christiansen og sygeplejerske, Anne Louise Sander, Odense Universitetshospital

NET-dagen i 2020 blev ikke afholdt som et fysisk arrangement pga. COVID-19 restriktioner, men blev markeret med nyheder på hjemmesiden og virtuelle NET-værksmøder.

NET-dagen d. 10. november 2019 blev afholdt på Glostrup Park Hotel. 

Program 

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Velkomst og kort præsentation af Netpa Danmark
    v/ formand Johannes Eis
  • Neuroendokrine Tumorer (NET) - hvad er det og hvordan stilles diagnosen
    v/ overlæge Ulrich Knigge, Endokrinologisk, Rigshospitalet
  • Behandling af NET
    v/ overlæge Mikkel Andreassen, Rigshospitalet
  • Udredning og behandling af NET 
    v/ afdelingslæge Gitte Dam, Aarhus Universitetshospital
  • Målrettet strålebehandling (PRRT)  
    v/ overlæge Lotte Hahn Enevoldsen, Rigshospitalet
  • Senfølger efter kræft og kræftbehandling 
    v/ formand for Senfølgerforeningen Marianne Nord Hansen

NET-dagen d. 10. november 2018 blev afholdt på Scandic i Sydhavnen. 

Program 

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Indledende præsentation 
    v/ Lars Birk, formand for Netpa 
  • Neuroendokrine Tumorer (NET)
    v/ læger fra behandlingsstederne i Aarhus og København
  • Psykiske reaktioner på kræft
    v/ psykolog, Vincent Löffler, Kræftens Bekæmpelse i Aarhus
  • Senfølger til kirurgi
    v/ Lise Munk Plum, Rigshospitalet

NET-dagen d. 10. november 2017 blev afholdt på hotel Scandic i Sydhavnen. 

Program 

Indlæggene på NET-dagen var følgende:

  • Min fortælling
    v/ Karen Bredgaard
  • Neuroendokrine tumorer - hvad er det og hvordan stilles diagnosen 
    v/ Ulrich Knigge, Endokrinologisk, Kirurgisk & Onkologisk klinik, Rigshospitalet
  • Medicinsk behandling af NET 
    v/ Henrik Grønbæk, Overlæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital
  • Alternativ behandling, cannabis, kræft 
    v/ Nanna Cornelius, Projektleder for Alternativ Behandling, Kræftens Bekæmpelse

Netpa

info@netpa.dk
CVR: 33 00 86 86

Bliv medlem af Netpa

Som medlem af Netpa støtter du foreningens arbejde, og samtidig bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden.

Bliv medlem

Støttet af:

Privatlivspolitik