Netpa tilbyder nu nye patienter og pårørende en samtale med et menneske som har personlige erfaringer med at være NET-patient eller pårørende.
Det fungerer sådan, at vores frivillige hjælper, Netpa-medlem Jette Ahrends, tager imod opkald eller mails og forsøger at matche bedst muligt med en af vores frivillige modtagere i NET-telefonen.
De har alle skrevet under på et regelsæt, så vi sikrer en høj etik. Idéen har vi lånt hos Netpas søsterorganisation Carcinor i Norge, hvor en ”likemann”-ordning har eksisteret i mange år.